Tilstandsrapportens indholdBygningsgennemgangen bliver foretaget af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Den sagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger, men laver en tilstandsrapport, der giver et objektivt billede af boligens synlige skader. En beskikket bygningssagkyndig har en byggeteknisk grunduddannelse og en uddannelse i reglerne for bygningsgennemgang. Derudover har den bygningssagkyndige mindst fem års erfaring i at gennemgå og vurdere bygninger. Hvis tilstandsrapporten er mangelfuld eller åbenlys forkert, har den bygningssagkyndige et professionelt ansvar. Til gengæld kan du ikke gøre den sagkyndige ansvarlig for skjulte skader, der var umulige at konstatere ved huseftersynet. En tilstandsrapport består af tre dele:
Siden 1. maj 2012 indeholder tilstandsrapporten desuden oplysning om den gennemsnitlige restlevetid for den del af boligens tag, der forventes at have den korteste restlevetid – og om den pågældende bygningsdel forventes at holde i op til fem år, mellem fem og ti år eller længere end ti år. Oplysningen om restlevetid angives ud fra et opslag i en restlevetidstabel, der baserer sig på en gennemsnitsbetragtning med hensyn til de anvendte materialer. Den bygningssagkyndige har ikke foretaget et selvstændigt skøn, og den pågældende bygningsdel kan som følge af lokale, geografiske forhold mv. vise sig at have en kortere restlevetid. Sammen med tilstandsrapporten udleveres også en generel hustypebeskrivelse, der er relevant for den type bolig tilstandsrapporten vedrører. Beskrivelsen indeholder generel, supplerende information om hustypen samt generelle oplysninger om kloaksystem og radon. HustypebeskrivelsenDer findes 31 forskellige, generelle hustyper. I typebeskrivelsen finder du en beskrivelse af de særlige forhold, der knytter sig til den relevante hustype og en generel beskrivelse af kloaksystemer og radon. Der kan være boliger, der har gennemgået så markant ombygning, at en enkelt hustypebeskrivelse ikke dækker. Du kan derfor opleve tilfælde, hvor du vil modtage to eller tre typebeskrivelser – og i sjældne tilfælde ingen typebeskrivelse. Hvad er ikke med i en tilstandsrapportFølgende punkter er ikke omfattet af tilstandsrapporten:
Som sælger vil du dog stadig være ansvarlig for sådanne forhold. Som sælger skal du derfor orientere køber klart og tydeligt, hvis du opdager sådanne forhold. Hvis du som sælger ønsker sådanne forhold vurderet, kan du bede den bygningssagkyndige eller en anden fagmand om en vurdering. Tilstandsrapportens karaktersystemDen beskikkede bygningssagkyndige vurderer hver enkel bygningsdel og giver den en karakter. Karakteren viser, hvilken betydning skaden har for den enkelte bygningsdel eller andre bygningsdele. Den bygningssagkyndige bruger et karaktersystem med seks karakterer. Karaktererne er alene byggetekniske vurderinger. De siger intet om prisen for udbedring af eventuelle skader. UN: Bør undersøges nærmere.Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved gennemgangen. Det kan være en alvorlig skade, så art, omfang og konsekvenser bør altid afklares. K3: Kritiske skaderBeskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, og som risikerer at give skader på andre bygningsdele. K2: Alvorlige skaderBeskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, men ikke vil medføre skader på andre bygningsdele. K1:Mindre alvorlige skaderBeskriver skader, der ikke har indflydelse på bygningsdelen eller bygningens funktion. K0: Kosmetiske skaderBeskriver skader eller forhold, der kan påvirke købers indtryk af boligen. IB: Ingen bemærkningerBeskriver, at bygningsdelen ikke giver anledning til bemærkninger. |